Musikunderviser om dagen. Trommetæsker om natten. Jeg sover aldrig...næsten aldrig.
Jeg underviser bands og solo-trommeslagere i Haderslev- og Aabenraa Musikskole.
Imellem at undervise og spille koncerter, har jeg igennem de sidste 10 år, arrangeret jam-sessions i hhv. Esbjerg, Sønderborg, Tønder, Haderslev og Aabenraa.
Når jeg spiller koncerter er det ved trommerne og jeg spiller i en bred vifte af orkestre.
I studiet er jeg også ved trommerne og har arbejdet sammen med forskellige orkestre og producere med indspilning af trommer og perkussion til singler og hele plader.
Igennem de sidste år har jeg sørget for teknikken til orkestre og stået bag lyd for en række bands, der er fløjet igennem de lokale spillesteder. Alt fra Fede Finn og Funnyboys i dansktop-festival-regi til jazz-orkestre – synthesizere, blæsere, backtracks og backdrop.


